Author Archives: Vester

Automatisk kladde

Guide: Sådan laver du din egen ordmosaik

Hvis du, som jeg, har lagt mærke til de ord-mosaikker der findes rundt omkring på nettet, og du er begejstret for ideen, så læs videre her, hvor jeg vil give dig en kort introduktion til, hvordan du laver dine egne gratis online

Personligt benytter jeg Wordart fordi den giver nogle gode muligheder for at tilpasse både indhold og udseende. Dertil er den gratis at benytte, og du kan downloade din mosaik i forskellige filtyper.

I denne guide har jeg valgt at fokusere på de overordnede funktioner i Wordart. Du kan selv eksperimentere og finde frem til de funktioner, som du ønsker at benytte 🙂

Hvis du kender andre lignende sider, så link endelig i kommentar 🙂

Det er nemt at lave en ord-mosaik.

Content Marketing - Content is King
Content is King! Men hvad er (godt) content?

Igen og igen har jeg læst, eller er blevet fortalt, at content har enorm stor betydning. Som ny inden for markedsføring kan det være svært at gennemskue, hvad content marketing egentligt ér, og hvordan du bruger det bevidst i din markedsføring – ikke bare for din virksomhed/arbejdsplads, men også for dig selv i forbindelse med personlig branding.

Groft sagt er content indhold. Det vil sige indhold som ikke har det direkte formål at sælge en vare eller service, men i stedet beviser over for målgruppen, at de bør vælge netop dig. Content marketing er din vej til at brande dig selv og/eller din virksomhed som én af de førende på sit felt.

Men hvorfor betyder det så meget?


I takt med internettets udbredelse i vores dagligdag som både professionel og privat, samt udbuddet af både varer og services inden for de forskellige brancher, stiger konkurrencen – og det er ikke længere nok bare at lave salgsfremmende aktiviteter.

I stedet er vi alle sammen nødt til at vise både eksisterende og potentielle kunder, at vi har dét der skal til. Dét gør vi ved at dele ud af vores ekspertviden inden for et bestemt felt.


Men det er ikke nok blot at skrive tilfældige opslag på sociale medier, for det gør ikke, at de rigtige personer lægger mærke til dig. I stedet bør du have et mål for din content, så det er muligt at lave en strategi, som viser dine nuværende og potentielle kunder, at de bør vælge dig, fordi du er ekspert på netop dit felt.

Content kan være mange forskellige ting, f.eks:


• Statusopdatering på dine profiler på forskellige SoMe kanaler.
• Blogindlæg
• Infographics
• Artikel
• Podcast
• Video
• Webinarer

Fordi konkurrencen er så stor, så er det nødvendigt at du laver godt content, som kan både fange og fastholde opmærksomheden hos målgruppen. Helst i en sådan grad at dit content bliver delt; hvilket medfører et større kendskab til dig og det du kan. Denne deling kan være en direkte deling på den side, hvor du har postet. Men det kan også være i form af links, som deles på blogs osv.

Og hvad ér “godt content” så?

Som nævnt er godt content noget der kan fange opmærksomheden hos din målgruppe, samt fastholde interessen hele vejen igennem. Det forudsætter, at du har kendskab til din målgruppe, samt at du viser, hvad du kan.

Dertil har det stor betydning, hvordan du formulerer dig. Det skal ikke handle om hvad JEG kan gøre for DIG, men hvad DU kan få ud af MIN viden.

Derfor er ord som du, dig, jer, din, jeres og lignende gode ord at benytte, især på sociale medier og når du promoverer dit content.

Du kan finde inspiration til dit eget content her hvor du bl.a kan se hvilke trends der er inden for et bestemt område, hvor den enkelte artikel er publiceret samt hvor lang rækkevidde den har haft på forskellige platforme og meget mere.

“Instead of one-way interruption, Web marketing is about delivering useful content at just the right moment that a buyer needs it”

Det kan være en god idé at se på, hvordan andre gør – f.eks i de opslag m.v. som du selv lægger mærke til.

Hvordan er formuleringen?
Hvad gør at du lægger mærke til netop dette?

Udbredelse af dit content


Det er ikke nok “bare” at lave super godt content – for hvad er content uden en modtager? Derfor skal du dele dit content med så mange som muligt. Du skal dog huske på, at dit content skal være relevant for dén målgruppe, som du ønsker at dele med.


Du kan fx dele dit content på LinkedIn eller Facebook, hvor en stor del af danskere i dag har deres daglige gang. Det er vigtigt at du ikke bare deler f.eks et link til din hjemmeside; du bør skrive en følgetekst, som kort fortæller hvad indholdet handler om. Teksten har til formål at fange læserens interesse, så der klikkes på linket og du dermed får mere traffic på din side.


Pas på at følgeteksten ikke bliver for lang. På langt de fleste sociale medier er der begrænsning på opslagets længde:

• På Facebook er der et maksimum på 63.602 tegn.
• LinkedIn’s maksimum er 600 tegn.
• Twitter har netop fordoblet maksimum antal tegn, så du nu kan lave 280 tegn.
• Instagram har et maksimum på 2.200 tegn.

Du kan selv søge efter, hvilke begrænsninger der er på de sociale medier som du ønsker at benytte i din markedsføring.

Hvilken kanal du vælger til at udbrede dit content, afhænger af din målgruppes præferencer  Du bør dog huske på, at jo flere platforme du benytter, desto mere content skal du lave – ikke fordi du ikke godt kan dele det samme blogindlæg på flere kanaler, men fordi du bør tilpasse billeder samt evt følgetekst til det enkelte medie.

Som oftest bruger du både tid og kræfter (samt penge) på dit content, hvorfor du selvfølgelig helst vil undgå, at andre kopier indholdet. Heldigvis kan du lige her undersøge, hvorvidt dit skrevne content kopieres af andre.

I den kommende tid vil jeg komme nærmere ind på de forskellige typer af content, så følg med her på bloggen, hvis du gerne vil læse mere 

Hvordan udvælger I content til jeres SoMe kanaler?
Hvor får du idéerne fra?

Altid online – Linda.